Ludomani og spilafhængighed

5 marts, 2017 | Skrevet af: Admin | Sidst opdateret:

Millioner af mennesker rundt omkring i hele verden holder af at spille. Der findes mange forskellige spil, men det er et fællestræk for mennesker, at de godt kan lide at spille. For de fleste er det et øjeblik underholdning og bare en drøm om at vinde en mindre eller støre gevinst. Vi kan nok næsten alle sætte os ind i, hvor fedt du kunne være at vinde en kæmpe sum penge, der kunne gøre, at vi kunne leve helt frit og uden finansielle bekymringer.

Men nogle få mennesker kan ikke kontrollere deres spillevaner. Når spil på denne måde ikke længere er harmløs underholdning, og det får konsekvenser for en persons liv og dagligdag, så taler man om ludomani og spilafhængighed. Ludomani er en mental lidelse, der har ligheder med andre former for afhængighed såsom en alkoholisme.

Ludomani og rofus

Hvad er ludomani og spilafhængighed?

På mange måder minder ludomani om andre mentale lidelser som eksempelvis også kleptomani og pyromani, hvor personer tvangsmæssigt udfører handlinger, som strider mod den almindelige samfundsorden. Ludomani er dog ikke forbundet med noget ulovligt, men ligheden går på, at en person ikke kan stoppe en adfærd, som er skadelig for personen eller andre.

Man skal dog være opmærksom på, at ludomani og problemer med spil kan komme i mange forskellige former. Som så meget andet er det ikke altid sort eller vidt. Rigtig mange mennesker vil nok kende til følelsen af at blive grebet af et spil og ikke mindst spændingen ved at være tæt på at vinde den store gevinst.

Er ludomani almindeligt?

Spillemyndigheden foretager løbende undersøgelser af det danske spillemarked, og de offentliggør på den baggrund rapporter. Heri konkluderer de, hvor udbredt det er, at der kan konstateres problemer. Samtidig måler de på udviklingen, så man kan se, om det går den ene eller den anden vej. Det danske spillemarked blev i 2012 frigivet, således at Danske Spil ikke længere havde monopol. Det har betydet, at der er kommet mange flere casinoer på det danske marked. Der er også kommet mere konkurrence, og det ses tydeligt i medierne.

Samtidig ser man en generel udvikling i samfundet. Teknologien udvikler sig med hastige skridt, og mange mennesker er online dagen lang. Det betyder også, at det er lettere at tilgå casinoer og spille lidt i ny og næ. Det kan være begyndelsen på et problem, hvor man kan komme til at spille stort set døgnet rundt. På den måde kan problemerne blive meget mere udtalte end i gamle dage, hvor man skulle finde et casino, der måske lå langt væk, og som sikkert ikke havde åbent døgnet rundt.

Spillemyndighedens undersøgelser tyder dog ikke på, at ludomanien og spilafhængigheden har været i kraftig vækst. Man regner med, at lige under 3% af voksne danskere er ludomaner eller problemer med deres spiladfærd. Der er dog variantioner inden for aldersgrupper, og man kan måske se en uheldig udvikling blandt yngre mænd.

Hvad skal man gøre, hvis man har et problem?

Det er svært præcist at afgøre, hvor mange mennesker der har problemer, og således hvor mange af disse der søger hjælp. Man kan selvfølgelig lave opgørelser over, hvem der kommer i behandling. Opdager man selv, at man har et problem, så er det vigtigt, at man ikke slår det hen. Man kan få hjælp til at undersøge det nærmere på en side som www.ludomani.dk.

På ludomani.dk er der masser af værktøjer, hvor man kan undersøge, om ens adfærd måske kan være i fare for at kunne karakteriseres som ludomani eller problematisk adfærd. Det er en rigtig god måde at teste sig selv på. Hvis man kan, er det også rigtig godt at tale med familie og venner om det. Kan man ikke tale om det, kan det i sig selv være et tegn på et problem. På ludomani.dk kan du også gratis ringe til vejledere, der vil kunne guide dig videre i systemet. Der er således masser af ressourcer til at hjælpe folk, der er kommet i problemer. For selv om man godt selv kan overvinde disse problemer, så kan det uden tvivl også være nødvendigt nogle gange at få hjælp.

Hvad skyldes ludomani?

Ludomani skyldes i bund og grund en manglende evne til at kontrollere egen adfærd. Det kan variere fra person til person, men det kan ramme os alle. Der er dog forskellige faktorer, der kan medvirke til at fremme den manglende evne til kontrol. Der kan være biologisk sammenhænge, der kan have samme årsager som andre former for afhængighed.

At vinde i spil kan i øvrigt have samme neorologiske effekt som indtagelse af andre rusmidler som eksempelvis kokain. Men det er ikke en forklaring, der kan stå alene. Således kan det også i større eller mindre grad skyldes ydre påvirkninger. Det kan være medvirkende til, at en person er overbevist om, at forskellige urelaterede handlinger kan have betydning for spils udfald. Det er nok også noget, de fleste af os kender til. Selv om man logisk set ved, at udfaldet af noget er tilfældigt. Så tillægger man det alligevel betydning, om foretager en handling på en særlig måde. Det samme ser man også hos sportsudøvere, der har ritualer, der kan gøre, at de kan tabe en kamp psykisk, hvis de gør handlingerne forkert.

 

Ludomani er en vanskelig sag, men uanset hvad er det vigtigt, at det ikke er noget, man går med selv. Føler du dig udsat, er det vigtigt, at du taler med enten venner og familie, eller at du søger hjælp.

ROFUS

ROFUS er Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. ROFUS er en mulighed for dig, der har erkendt, at du har et problem, men samtidig ikke ser det som nødvendigt med ekstern hjælp. Med ROFUS kan du nemlig selv udelukke dig midlertidigt eller permanent fra at kunne spille på casino i Danmark. Du kan med NemID registrere dig helt frivilligt.

Med ROFUS er der mulighed for en 24 timers pause, midlertidig udelukkelse (1, 3 eller 6 mdr.) eller permanent udelukkelse. Vær opmærksom på, at du ikke kan annullere eller fortryde ind registrering. Du skal endvidere være opmærksom på, at registreringen omfatter alle spil, der har Spillemyndighedens tilladelse. Du kan læse mere om ROFUS på Spillemyndighedens hjemmeside.